Røntgen

Røntgen anvendes blandt andet til undersøgelse og udredning af forskellige knogle- og ledproblemer. Både i forbindelse med undersøgelser af akut opståede haltheder (som f.eks. frakturer og korsbåndsoverrivninger) men også mere længerevarende haltheder (som ved mistanke om slidgigt) er røntgenundersøgelser et vigtigt led i diagnosticeringen og handlingsplanen.

Til screeningsundersøgelser for arvelige ledsygdomme i som hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD/AA) i avlsregi anvendes røntgen også.

Røntgenundersøgelser finder desuden stor anvendelighed ved undersøgelse og udredning af forskellige medicinske og organmæssige sygdomme i både bryst- og bughulen (herunder hjerte-, lunge-, og mave/tarmlidelser og sygdomme i urin- og kønsorganerne).